Events around Galleri Oxholm

Mortrænings Bootcamp på Frederiksberg

Mortrænings Bootcamp på Frederiksberg

Tuesday 11:00 (23 January)
Søndermarken, Frederiksberg

Restorativ workshop - væren med vinteren.
Workshop

Restorativ workshop - væren med vinteren.

Sunday 10:00 (18 February)
YOGA I Valby, Valby

Kyndelmisse: Korsang i Cisternerne (UDSOLGT)

Kyndelmisse: Korsang i Cisternerne (UDSOLGT)

Friday 16:00 (02 February)
Cisternerne, Frederiksberg

Cellen (150 års jubilæumsforestilling)

Cellen (150 års jubilæumsforestilling)

Wednesday 17:00 (14 February)
Hærens Officersskole, Frederiksberg

Mestre på Mandage XIV - Bach og Couperin

Mestre på Mandage XIV - Bach og Couperin

Monday 19:30 (19 March)
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg

Forårskoncert
Music

Forårskoncert

Friday 17:00 (02 March)
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg

Er du Sunshine? LIVE

Er du Sunshine? LIVE

Friday 16:00 (09 February)
Aveny-T, Frederiksberg


To Danskere og en Amerikaner

To Danskere og en Amerikaner


When?

Start time: Saturday 12:00 (13 January)
End time: Saturday 14:00 (13 January)

Where?

Galleri Oxholm
Pile Allé 25, København

About

To Danskere og en Amerikaner

Paul Brainard, Frodo Mikkelsen og Morten Hemmingsen Sørup

FERNISERING
LØRDAG D. 13. JANUAR 2018 kl. 12.00 – 14.00.
13. JANUAR – 4. FEBRUAR 2018

Det er med stor fornøjelse, at Galleri Oxholm byder velkommen til fernisering på årets første udstilling To Danskere og en Amerikaner. Udstillingen præsenterer skulpturer, objekter, installationer, tegninger og malerier af Paul Brainard (US), Frodo Mikkelsen (DK) og Morten Hemmingsen Sørup (DK). De tre kunstneres arbejder spænder genremæssigt bredt og lader beskueren gå på opdagelse i alt fra kranietotempæle til billeder af New Yorks offentlighed og liv samt farverige palmesolnedgange og hverdagslige øjeblikke.

Under titlen Scrambled Eggs præsenteres værker af danske Morten Hemmingsen Sørup. Sørups univers er et forunderligt mix af streetkultur, sarkasme, humor og farver. En uprætentiøs og drilsk blanding af udtryk og indtryk. Scrambled Eggs. De udstillede skulpturer og relieffer kommenterer på både små og store stunder fra hverdagslivet, ligesom de også tydeligt afspejler kunstnerens leg med både sprog og absurditet. Morten Hemmingsen (f. 1978) bor og arbejder i København. Han har igennem de senere år udstillet herhjemme som i udlandet. Senest på Heerup Museet, Kastrupgårdsamlingen, Lunchmoney i Århus og Munch Gallery i New York.

Paul Brainard har med inspiration fra familie og mennesker fra egen omgangskreds, kendiskulturen og religion skabt en række anderledes og komplekse portrætter under titlen Deep Elimination. En fælles, æstetisk referenceramme i Brainards værk er den mørke og ligefremme sensibilitet. Formelt set er værkerne bygget op som en kombination af en række udtryksmæssige udladninger og en stram præcision. De forskellige kompositoriske elementer refererer til både dybde og overflade. Der er en åbenlys rebelsk karakter at spore i såvel udførelsen som emnevalget, hvilket ansporer beskueren til at genkalde egne oplevelser og genoverveje holdninger og handlinger. Værkerne kanaliserer en stemme mod vor tids mediedominerede samfund. Tid afspejles som en sammenpresset og komprimeret størrelse, hvor former overlapper og udsletter hinanden og hvor tilfældige figurer ses tilstede i et halvabstrakt miljø. Brinard lader abstraktionen og repræsentationen skubbe og trække i hinanden og peger derved på fraværet af substans og spirituelt ståsted i vores moderne samfund. Paul Brainard er født i Pittsburgh, Pennsylvania. Han er uddannet fra universitetet i Pittsburgh, Carnegie Museum of Art School, Pittsburgh og Pratt Institute Brooklyn, NY. Brainard arbejder og lever i Brooklyn, NY. Han har senest udstillet på Second Street Gallery, Lodge Gallery, New York og Dvorak Sec Contemporary, Tjekkiet.

Under udstillingstitlen TOT-TOTEM viser danske Frodo Mikkelsen nye malerier, skulpturer og objekter, hvis umiddelbare natur er rå, teksturrig, mørk og sammensat. Kranieværkerne, der fysisk mimer totempælenes oprejste form, kommenterer tydeligt på kulturelle konventioner og er, som Mikkelsens værker i øvrigt, kompromisløse i forhold til genrebrud og traditioner. De peger, sammen med maleriernes enlige cowboys (kunstneren selv), på et stort ønske om at hylde fortid og nutid, kultur, farver og former. Samtidig trækker de også tydeligt på Pop-kunstens formsprog ved deres glitter, farverigdom og ikon-inddragelse. Totempælene, der traditionelt set er blevet brugt som konkret billede på slægtsforbindelser til åndeverdenen og derved rettighed til bestemte historier, traditionelle danse og sange, er i Mikkelsens hænder i udstillingen sat sammen med kraniet. Kombinationen, TOT-TOTEM, minder os om det smukke og mindeværdige ved livet. At dette bør hyldes, ligesom malerierne anskueliggør en dobbelthed med referencer til både westernkultur og kulturdyrkelse. Frodo Mikkelsen (født 1974) bor og arbejder i København. Han startede ud som graffitikunstner i 1984 og har siden 1990 arbejdet professionelt med billedkunsten som både udøvende kunstner og kurator og siden 2005 haft denne som sin levevej. Mikkelsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 2001 og har senest udstillet herhjemme på Kastrupgårdsamlingen, og Nationalmuseet samt i Frankrig, Göteborg, New York og San Francisco.

For yderligere information om udstillingen og pressebilleder kontakt venligst galleriet på 22452037 eller på cd@gallerioxholm.dk. Udstillingen slutter søndag den 4. februar 2018. Daglig åbningstid onsdag-fredag 12-18, lørdag og søndag 12-16.

Med venlig hilsen
Galleri Oxholm